Er du en stærk leder med passion for service, drift og udvikling? Vi søger en assisterende restaurantchef til Restaurant Kilden.
OM HELENEKILDE BADEHOTEL
Helenekilde Badehotel i Tisvilde er en del af Kolpin Collections, en ambitiøs hospitality aktør med en klar brandprofil og en fælles tilgang til kvalitet, æstetik og værtskab. På tværs af gruppens destinationer arbejdes der målrettet med at skabe helstøbte oplevelser, hvor atmosfære, service og gastronomi går op i en højere. Huset rummer både en travl højsæson med restaurantservice, events og bryllupper samt roligere perioder med fokus på kvalitet, udvikling og gæsteoplevelser i øjenhøjde.
Vi søger nu en assisterende restaurantchef, der vil være med til at drive og udvikle restaurantens niveau, både operationelt og forretningsmæssigt.
OM STILLINGEN
Som assisterende restaurantchef får du et centralt ansvar i den daglige drift og bliver restaurantchefens nærmeste sparringspartner. Du er med til at sikre, at service, struktur og teamets performance altid er på et højt niveau.
Du arbejder både operationelt på gulvet og med planlægning, optimering og udvikling af driften. Stillingen er en fuldtids helårsstilling med varierende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde.
DINE ANSVARSOMRÅDER
- Daglig ledelse af servicepersonalet med fokus på motivation, trivsel og performance
- Sikre en ensartet og høj kvalitet i gæsteoplevelsen på tværs af alle serviceområder
- Planlægning af vagtplaner og bemanding i samarbejde med restaurantchefen
- Ansvar for effektiv serviceafvikling og optimering af arbejdsgange
- Medansvar for omsætning, mersalg og opnåelse af driftsmål
- Aktiv deltagelse i service og ledelse på gulvet, du går forrest som rollemodel
- Koordinering med køkken, bar og reception for at sikre et stærkt samarbejde
- Oplæring, onboarding og løbende udvikling af medarbejdere
- Medansvar for afvikling af events, selskaber og bryllupper
HVEM ER DU?
- Du har solid erfaring fra restaurationsbranchen med ledelsesansvar
- Du er en tydelig og handlekraftig leder, der skaber struktur og retning
- Du har forretningsforståelse og motiveres af at arbejde med drift, kvalitet og resultater
- Du trives i en hverdag med både operationelle opgaver og ledelsesmæssigt ansvar
- Du bevarer overblikket i pressede situationer og træffer beslutninger med ro og sikkerhed
- Du brænder for værtskab, mad, vin og service på højt niveau
- Du er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider
- Du taler dansk og gerne engelsk
VI TILBYDER
- En central lederrolle med stor indflydelse på den daglige drift
- En helårsstilling i en ambitiøs og kvalitetsbevidst organisation med en klar brandidentitet
- Mulighed for at arbejde inden for en stærk hospitality gruppe med fælles værdier
- Mulighed for at udvikle både dine ledelses og forretningsmæssige kompetencer igennem company days og onboarding sessions på company level.
- Et engageret team og et stærkt fagligt miljø
- En arbejdsplads med variation mellem høj intensitet og udviklingsfokus
- Fordelagtige personalegoder på tværs af alle vores hoteller
- God løn og vilkår med plads til balance mellem familie og arbejde.
ANSØGNING
Send ansøgning og CV til Restaurantchef Victor Juul:
job@helenekilde.com
Opstart så hurtigt som muligt eller når den rigtige kandidat er fundet
Vi glæder os til at høre fra dig!