Køkkenmedarbejder søges til Jespers Torvekøkken
Vil du være med til at skabe gode måltider og god service hver dag?
Morgenfrisk køkkenmedarbejder søges til Vestas kantine i Videbæk – 25 timer
Hos Jespers Torvekøkken tror vi på, at god mad og godt værtskab går hånd i hånd. Derfor søger vi en serviceminded og engageret køkkenmedarbejder, som har lyst til at blive en vigtig del af vores kantineteam hos Vestas i Videbæk.
Du bliver en del af et erfarent team på seks kolleger, der hver dag gør sig umage for at skabe gode madoplevelser for vores gæster. Her hjælper vi hinanden, har en uformel omgangstone og sætter en ære i både kvalitet, samarbejde og godt humør.
Trives du med en aktiv hverdag, hvor ingen dage er helt ens, og hvor du både arbejder i køkkenet og er med til at sikre en god serviceoplevelse, så er det måske dig, vi leder efter.
Dine arbejdsopgaver
Dagen byder på mange forskellige opgaver, blandt andet:
Transport og levering til satellitkantiner
Opvask og rengøring af køkkenudstyr
Levering og klargøring af mødeforplejning
Klargøring, opfyldning og pasning af morgenbuffet
Hjælp ved arrangementer og særlige aktiviteter
Overholdelse af hygiejne- og kvalitetsstandarder
Bidrage til et ryddeligt, indbydende og velfungerende køkken
Vi forestiller os, at du
Har erfaring fra køkken, kantine eller lignende – men det er ikke et krav
Har kørekort B
Kan tale og forstå dansk
Er mødestabil og ansvarsbevidst
Har fokus på service, kvalitet og gode gæsteoplevelser
Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
Trives med fysisk arbejde og en aktiv arbejdsdag
Bidrager med godt humør og lyst til samarbejde
Hos os får du
En alsidig stilling med mange forskellige opgaver
Dygtige kolleger og et stærkt fællesskab
Grundig oplæring og sparring i hverdagen
Lækker frokostordning hver dag
5 udviklingsdage om året til faglig udvikling
Sundhedsforsikring med mulighed for tandforsikring
Mulighed for billigt PureGym-abonnement
Praktisk information
Ansættelse: Deltid, ca. 25 timer pr. uge
Arbejdsdage: Mandag til torsdag
Arbejdstid: Kl. 06.00 – 12.45
Opstart: 1. september 2026
Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer
Samtaler: Afholdes i uge 32
Klar til at blive en del af holdet?
Vi glæder os til at høre fra dig.