Restaurant Den Lille Fede søger tjenerafløser.
Bliv en del af den gode stemning og den dejlige mad på Den Lille Fede i Boltens Gård i København.
Vil du arbejde på en travl, sjov, hyggelig og dynamisk restaurant? Sætter du en ære i at yde god service, er det måske dig, vi leder efter.
Vi serverer 5 eller 7 retter med vinmenu og skifter menuen en gang om måneden. Vi er overvejende en aftenrestaurant, som kun har åben til frokost ved særarrangementer, og vi holder lukket hver søndag. En gang om måneden afholder vi menu smagning, hvor vi tester månedens serveringer og vinen dertil. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har en bred faglig viden, men at du har lyst til at tilegne dig tilstrækkelig viden til at levere en god og ordentlig præsentation af månedens menu for vores gæster.
For os er det vigtigt at værne om det gode miljø – både for vores gæster, men også internt. Derfor skal du være smilende, præsentabel og imødekommende. Du skal kunne bevare det kølige overblik, når tempoet er højt og samtidig være en holdspiller for dine kolleger.
Vi sætter en dyd i at invitere vores gæster ind i en hyggelige atmosfære, hvor vi kører en ordentlig, men uformel tone og med et højt serviceniveau.
Vi løber ofte stærkt, men altid med det mål at lade vores gæster nyde en afslappet og stemningsfuld aften. Vores vision er at servicere vores gæster med god mad og vin til rimelige priser i en afslappet atmosfære.
Tiltrædelse snarest
Send en ansøgning hvor du fortæller lidt om dig selv til kasper@denlillefede.dk
Skriv ”tjenerafløser hos Den Lille Fede” i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Martin Sztuk
Restaurantchef
Den Lille Fede
Store Kongensgade 17
1264 København K
@denlillefederestaurant
kasper@denlillefede.dk
http://denlillefede.com/Tjener
Paté Paté
Tjener
Plates Christianshavn